Det spanske tv-program, Salva-Me, kan se frem til at få en sag på halsen fra en af verdens største fodboldstjerner, Christiano Ronaldo.
Han sagsøger nemlig programmet, efter de har hævdet, at han holdt stor drukfest før El Clasico mod FC Barcelona, skriver fodbold.nu.
"Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der i programmet Salva-Me på den spanske kanal Telecinco var personer, som påstod, at der blev afholdt en fest. En fest der skulle have varet indtil klokken fem om morgenen. Det skulle angiveligt have været i mit hus før Barcelona-kampen," siger Real Madrid-stjernen.
Men det var bare løgn og latin.
"Jeg kan afvise disse anklager 100 procent. Der er absolut intet sandhed at spore i disse beskyldninger," siger den vrede fodboldstjerne.
Real Madrid tabte 1-2 til FC Barcelona, men nederlaget skyldtes altså ikke tømmermænd hos fodboldspillerne.