Druk er et ikke anerkendt problem for amerikanske kvinder. Knap 14 millioner falder i med gennemsnitlig seks drinks rundt regnet tre gange om måneden.
Det fremgår af en undersøgelse, der blev offentliggjort tirsdag.
Drikkeriet er mest almindeligt blandt kvinder i alderen 18 til 34 år samt gymnasieelever, hvide, latinamerikanere og kvinder med en husstandsindtægt på 75.000 dollar (428.000 kroner) eller mere, hedder det i rapporten fra Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse.
Den amerikanske regeringsinstitution definerer det som druk, hvis kvinder eller piger hælder fire eller flere drinks i halsen ved en given lejlighed.
Halvdelen af alle gymnasiepiger, der drikker alkohol erkender, at der er tale om druk, når de slår sig løs, viser den ny undersøgelse.
Drikkeri, herunder regulær druk, er hvert år skyld i omkring 23.000 dødsfald blandt kvinder og piger i USA.
- Druk forårsager mange sundhedsproblemer, og der er gennemprøvede måder til at undgå overdreven druk, siger CDC-direktør Thomas Frieden.
Undersøgelsen understreger, at omfattende drikkeri udgør en øget risiko for kvinders helbredstilstand så som brystkræft, kønssygdomme og hjertesygdomme.
- Effektive samfundsforanstaltninger kan støtte kvinder og piger i at foretage kloge valg om at drikke, eller hvor meget de skal drikke, hvis de gør det, siger Frieden.
I den aktuelle rapport har centret undersøgt drikkevanerne hos omkring 278.000 amerikanske kvinder på 18 år og derover samt flere end 7500 gymnasieelever i en periode på 30 dage i 2011.
- Det er alarmerende at opleve, at druk er så almindeligt blandt kvinder og piger, og at kvinder og piger drikker så meget, når de gør det, siger Robert Brewer, som arbejder med CDC's alkoholprogram.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.