Mange tusinder i landets større byer og i hovedstadsregionen kan spare tusindevis af kroner ved at skifte fra olie- og naturgas til fjernvarme.
Det viser en opgørelse over gennemsnitsudgiften af et 130 kvm stort hus, som interesseorganisationen Dansk Fjernvarme har udarbejdet, skriver Berlingske.
Opgørelsen viser, at standardhuset på 130 kvm kostede 13.070 kroner at varme op med fjernevarme.
Naturgas kostede i gennemsnit 19.156 kroner, mens oliefyret kostede 29.016 kroner.
Der kan dog være store regionale forskelle i priserne, der oftest er lavest i hovedstadsområdet og større provinsbyer, da de opnår stordriftsfordele og minimalt varmespild i disse områder.
Olie- og naturgas er dog mere prisfølsomme i forhold til uroligheder i eksempelvis Mellemøsten.
Kilde: Berlingske