Mange er nok gået over til at drikke zero-cola i håb om, at man så drikke sodavand uden at tage for meget på, men ny forskning tyder på, at den nye, sukkerfrie sodavand i virkeligheden er en værre kaloriebombe, skriver dagens.dk.
Det er nu ikke fordi, den i virkeligheden er fyldt med sukker. Derimod giver den dig lyst til andre sukkerholdige produkter, viser ny forskning.
På Texas Christian University har man testet forskellige typer sodavand på 115 studerende, og her fandt man frem til et bemærkelsesværdigt resultat.
De sukkerfattige sodavand gav simpelthen de studerende lyst til andre produkter, der er fyldt med sukker.
Ifølge psykolog Sarah Hill, der står bag forsøget, er det fordi, at sukker giver kroppen energi, hvilket ikke er tilfældet med de sødemidler, der er i zero -og light-produkter. Drikker man en sukkerfri sodavand, tror kroppen, at den får tilført energi, Når den mærker, at den ikke gør det, øges kroppens trang til anden sukker, forklarer hun.
Kilde: Dagens.dk