Dronning Margrethe har efter tirsdagens angreb i Istanbuls Atatürk lufthavn sendt sine kondolencer til den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Det oplyser kongehuset på deres Facebook-side.
Det er planlagt, at dronning Margrethe skal rejse til Tyrkiet senere på året sammen med udenrigsminister Kristian Jensen (V) og en dansk handelsdelegation for at aflægge den tyrkiske præsident et høflighedsvisit.
Men tirsdagens terrorangreb får nu danskerne til at advare dronning Margrethe mod at gennemføre sit besøg.
- Jeg håber, at udenrigsministeriet og statsministeriet vælger at aflyse turen helt. Der er ingen grund til at udsætte dronningen for unødvendig fare, skriver en Facebook-bruger som kommentar til kongehusets opslag.
Også flere andre Facebook-brugere bruger det sociale medie til at udtrykke deres bekymring for det planlagte visit.
- Nu er der endnu en grund til ikke at rejse til Tyrkiet, dronning Margrethe, skriver en anden, mens flere giver udtryk for, at de er bekymrede over sikkerheden i landet.
Teknisk defineres den danske delegations besøg som et såkaldt gengældelsesbesøg, efter at den tidligere tyrkiske præsident Abdullah Güls besøgte Danmark i 2014.
Se kongehusets opslag og de bekymrede kommentarer her: https://www.facebook.com/detdanskekongehus/photos/a.252278945110694.1073741828.236903853314870/308797016125553/?type=3&theater
/ritzau/FOKUS