Der er ingen tvivl om, at vores danske dronning Margrethe har hænderne skruet ordentligt på, når det kommer til at male og tegne.
Og mandag greb dronningen da også uden tøven en helt unik chance for at lære fra sig af sine kreative evner - og det endda i det fri. Det viser et billede, som kongehuset har delt på Instagram.
I disse dage besøger dronning Margrethe nemlig Odsherred Kommune, som er et af de sidste stop på hendes månedlange sommertogt, og her fik hun tid til at sætte sig ned med en gruppe interesserede børn, der besøgte kunstprojektet "GeoKids".
Dronningen fattede selv papir og pen, satte sig i solen og gav nysgerrige børn mulighed for at kigge hende over skulderen, mens hun tegnede.
Dronningen fandt farverne frem og tegnede med de glade børn. Foto: Keld Navntoft.
Efterfølgende bød børnene fra "GeoKids" majestæten på hjemmelavet hybenmarmelade i det gode vejr.
Dronningen smagte på børnenes hjemmelavede hybenmarmelade. Foto: Keld Navntoft, Scanpix.
"GeoKids"-projektet er et undervisningstilbud for børn i Odsherred Kommune, der giver dem mulighed for at udfolde deres kreative evner.
Her kan børnene også lave deres egen maske i ler, som skal bidrage til et fælles kunstværk i Veddinge Bakker.
Under sit besøg overværende dronningen indvielsen af en udstilling med 2000 af maskerne, som er lavet af børnene fra "GeoKids".
Dronningens besøg i Odsherred afsluttes tirsdag, hvorefter hun rejser videre til Favrskov og Langeland kommuner.
Se billedet af den tegnende dronning her
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.