For nogle dage siden dumpede der en speciel indbydelse ind af brevsprækken hos borgerne på Christiansø.
Det var såmænd en invitation til “eftermiddagskaffe” hos dronning Margrethe på kongeskibet Dannebrog, der i dag ankommer til øgruppen nordøst for Bornholm.
Det skriver Her&Nu.
Der bor omkring 90 beboere på Christiansø, og kongehuset bekræfter, at alle private på øen har fået en indbydelse til kaffeslabberas på Kongeskibet.
- Det er rigtigt, at Dronningen har sendt en privat invitation til fastboende beboere på Christiansø til at komme ombord på Kongeskibet Dannebrog eftermiddagskaffe i forbindelse med Dronningens tilstedeværelse på og omkring Bornholm, oplyser kongehusets kommunikationsafdeling til HER&NU.
Her&Nu fortæller desuden, at øens beboere - både børn og voksne - bliver sejlet ud til Dannebrog i chalupper.
Dronningen skulle have været i gang med det store sommertogt til Bornholm og Christiansø, men har på grund af sin rygoperation måtte nedskalere omfanget af togtet - og derfor tager hun først det store program i 2024.
Mandag var dronningen til faneindvielse hos Beredskabsstyrelsen i Rønne, mens tirsdagen foregik i private rammer. Og i dag er hun ombord på Dannebrog med kurs mod kaffe på Christiansø.
Fakta om Christiansø:
Christiansø ligger 18 kilometer nordøst for Bornholm og er den største af øerne i øgruppen Ertholmene. Christiansø er den ene af øgruppens to beboede øer - den anden er Frederiksø. I 2020 var der 84 faste indbyggere på de to øer. Christiansø har særstatus, da øerne hverken er en del af kommune eller region, og af samme grund betaler indbyggerne heller ikke kommuneskat. Øgruppen ejes og administreres af Forsvarsministeriet og er desuden Danmarks østligste punkt. Cirka 70.000 turister besøger hvert år øgruppen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.