Den britiske dronning Elizabeth og hendes mand, prins Philip, er lørdag blevet vaccineret mod covid–19, skriver blandt andet nyhedsbureauet Reuters.
Meddelelsen kommer efter den kongelige familie den 2. januar erklærede, at spørgsmålet om, hvorvidt dronningen var blevet vaccineret, var en privat sag.
Ifølge BBC har en kilde i det engelske kongehus oplyst, at at vaccinationerne blev foretaget en huslæge på Windsor Castle, og at dronningen havde taget en beslutning om at lade offentligheden vide, at hun havde ladet sig vaccinere for at forhindre yderligere spekulation.
94-årige dronning Elizabeth og 99-årige prins Philip er således blandt omkring 1,5 millioner personer i Storbritannien, som indtil nu er har modtaget mindst en dosis af covid-vaccinen.
Allerede 1. januar meddelte det danske kongehus, at dronning Margrethe havde modtaget den første dosis vaccine.
Den danske 80-årige monark skal have sin anden dosis om et par uger.