Det er normalt et af højdepunkterne i hendes kalender, men i år kommer dronning Elizabeth ikke til at overvære Highland Games – for første i sin 70-årige regentperiode. Det skriver Daily Mail.
Beslutningen er taget for at skåne den 96-årige monark, der har problemer med at gå. Den kongelige familie repræsenteres i stedet af prins Charles.
Nyheden kommer blot et par dage efter, at det britiske hof meddelte, at den snarlige udnævnelse af landets nye premierminister ikke bliver på Buckingham Palace som vanligt, men derimod på Balmoral i Skotland, hvor dronningen residerer for tiden. Og nyhederne giver briterne nye bekymringer angående dronningens helbred.
Higland Games kan spores 900 år tilbage i historien, og siden 1848 har det været en tradition, at regenten overværer legene, hvor deltagerne blandt andet dyster i at kaste med træstammer og løfte tunge sten.
Og dronningen har altid prioriteret at deltage – og ud fra billederne moret sig kongeligt. Men sådan bliver det altså ikke i år.
Highland Games er meget skotsk, og deltagerne dyster blandt andet i kast med træstammer. Ritzau Scanpix
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.