Christian 4. regerede i 18.810 dage fra sin kroning, torsdag den 29. august 1596, til sin død som 70-årig fredag den 28 februar 1648 ifølge HER&NU.
Dronning Margrethe besteg tronen fredag den 14. januar 1972 efter sin far, Frederik 9.’s død, og lørdag den 15. juli har hun ligesom Christian 4. været regent i præcis 18.810 dage, men i morgen er der altså ny rekord.
Christian 4. var knap 11 år, da hans far gik bort, og han skulle overtage tronen i 1588. Da han ikke var myndig, blev der indsat en formynderregering, som varetog landets ledelse indtil august 1596, hvor han blev indsat som konge.
Christian 4. er en af de mest markante konger, vi har haft og en stor bygherre. Han opførte blandt andet Børsen, Rundetårn, Rosenborg Slot, Nyboder og Christianshavn, og vores egen regent holder da også meget af den gamle konge.
– Christian 4. holder jeg af, for han var menneskelig. Han skrev op og ned ad stolper, så der ligger en masse fra hans hånd, så man ved, hvordan han reagerede på ting, sagde hun i 2016 i bogen 'De dybeste rødder - Dronningen fortæller om Danmark og danskerne'.
Her fortalte hun også om sin glæde over, at hans bygninger godt 400 år senere løfter gadebilledet og giver København karakter.
Dronning Margrethe holder ferie, og den historiske dag i morgen bliver ikke fejret med pomp og pragt. Men den bliver dog fejret ifølge hoffet. Dronningen har også lige haft 50-års regeringsjubilæum og nyder freden og roen på Marselisborg Slot i Aarhus, og på tirsdag drager hun til endnu en kongelig sommerresidens, Gråsten Slot.
Avisen.dk erfarer i øvrigt, at Dannebrog ligger i Kolding, så måske dagen bliver fejret om bord det prægtige skiv.
I april blev dronningen 83 år gammel. Og ad flere omgange har hun udtalt, at hun agter at blive siddende på tronen frem til sin død.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.