Majestæten ankom standsmæssigt som en del af optoget i sin royale Bentley, men på sorgens dag må dronning Elizabeth sidde alene til begravelsen i St. George’s Chapel.
På grund af de meget strenge corona-restriktioner, der kun tillader 30 deltagere i højtideligheden, vil hendes ellers trofaste hofdame ikke gå med dronning Elizabeth ind i selve kirkerummet.
Det skriver Daily Mail efter, at Buckingham Palace har frigivet en række detaljer.
I Bentley'en er hofdamen med, og her bærer begge kvinder mundbind af hensyn til retningslinjerne, skriver avisen.
Men til selve begravelsen i St. Georges kapel sidder dronningen altså helt alene med sorgen, på sikker afstand af alle andre deltagere.
Koret er også reduceret til fire sangere under gudstjenesten, og gæsterne vil ikke synge med.