Mette Louise Efsen må gemme den lille hvide panda-hagesmæk væk i et mørkt skab. Hver gang hun ser hagesmækken, frygter hun, at den aldrig vil komme til at hænge om halsen på det barn, hun og hendes mand så brændende ønsker sig.

»Jeg tænkte, at det var nemesis. At vi havde forberedt os for tidligt, og at det ikke kunne lade sig gøre,« husker hun.

To år forinden på en rejse til Californien har Mette Louise og Dan besluttet sig for at smide p-pillerne. Den zoologiske have i San Diego har lige fået pandaunger, så hagesmækken er en symbolsk souvenir derfra.

Barnet er væk

Men Mette Louise kan ikke blive gravid. Efter et års forgæves forsøg begynder parret at gå til undersøgelser på Holbæk Sygehus, og det viser sig, at Mette Louise har arvæv på sine æggeledere. Hun kommer i reagensglas-behandling og bliver kort efter gravid for første gang.

Mette Louise og Dan kommer til skanning otte uger henne i graviditeten. Sygeplejersken tænder for skærmen, og frem toner et billede af et barn. Længselsfuldt tænker Louise og Dan, at det er deres foster. Men der er sket en fejl. Billedet tilhører det par, der har været inde på stuen før dem. Sygeplejersken slukker og tænder skærmen igen.

Så begynder hun at lede efter Mette Louises foster på monitoren. Ingenting sker. Overlægen fortæller så, at kun moderkagen er tilbage i hendes krop.

»Det føltes som om, at jorden åbnede sig under mig. Nu var vi endelig blevet gravide, og så skete det værste,« husker Mette Louise.

Overlægen siger, at de ikke skal være bekymrede. En sådan ufrivillig abort sker for mange, siger han.

»Men lige dér har man bare ikke lyst til at være en statistik,« siger Mette Louise.

Dan og Mette Louise sygemelder sig fra arbejde resten af ugen. Hun skriver en sms til sin chef og en nær kollega: 'Jeg har mistet det barn, jeg ventede, og er nødt til at sygemelde mig. Jeg håber på jeres forståelse og diskretion.'

Mette Louise og Dan føler det som om, de går rundt i en tåge derhjemme. De græder meget og snakker sammen om, hvad der er sket. De forsøger at samle mod til at prøve på ny, for når man er i reagensglasbehandling, skal man hurtigt i gang med et nyt forsøg.

Forlad mig

Langsomt får parret håbet tilbage. Igen bliver de fyldt af den længselsfulde følelse, da graviditetsprøven er positiv. Men de følgende prøver er mere og mere nedslående, og igen viser det sig, at Mette Louises krop har skilt sig af med det nye liv.

Håb bliver endnu en gang afløst af sorg og skuffelse, og Mette Louise og Dan bliver hver især mere pirrelige og indadvendte. Mette Louise tager en beslutning. Hun siger til sin mand, at hun fuldt ud forstår, hvis han forlader hende. Så kan en anden kvinde opfylde din drøm om et barn, forklarer hun.

»Jeg var overrasket over, at hun kunne finde på at stille mig det spørgsmål. Jeg svarede, at jeg hellere ville være barnløs end at forlade hende,« husker Dan Efsen.

Parret bliver ved med at prøve, men tre nye inseminationsforsøg glipper også. Tre år er nu gået, siden panda-hagesmækken blev købt i San Diego. Hormonbehandlingen har givet Mette Louise humørsvingninger, et bankende hoved og hedeture, og det hele bliver efterhånden for stor en belastning for dem både fysisk og psykisk.

Snyder psyken

Dan og Mette Louise beslutter sig for at droppe tanken om at blive gravide for en tid. De havde planlagt at få sig en hund, efter at barnet var kommet til verden, men den køber de med det samme. Samtidig skriver de sig op til at adoptere.

Hunden Charlie og adoptionspapirerne er parrets bevidste forsøg på at narre Mette Louises underbevidsthed.

»Vi forsøgte at slippe af med al den stress, der kommer ved at være ufrivilligt barnløs. Jeg begyndte at meditere og gå til afspændingsterapi. Jeg prøvede simpelthen at tænke på noget andet,« fortæller Dan.

Mette Louise kan nu endelig slappe af i kroppen efter de mange opslidende forsøg på at få hendes mave til at vokse. Eksperimentet virker.

Rasmus Efsen ser verden for første gang den 25. oktober sidste år. Følelsen af lykke fylder de nybagte forældre på fødegangen.

»Men vi havde begge en mærkelig følelse af, at de rigtige forældre snart kom og hentede ham. Vi turde ikke tro på, at vi kunne få ham med hjem efter fire års håb og nedture,« siger Mette Louise.

De mange hårde oplevelser, før Rasmus kom til verden, har sat spor i Mette Louise og Dan Efsen. De ved, at mange andre par gennemlever de samme tab, og derfor har Mette Louise oprettet en støttegruppe på Facebook. Efter få uger tæller fællesskabet 'Bedre vilkår for ufrivilligt barnløse' 1.349 medlemmer.

»Det vigtigste er, at du giver dig selv tid til at sørge - uanset om du allerede mister dit barn efter en uge. Sørg over det, snak sammen om det, og hav håbet med. Hvis du slipper håbet, så lykkes det aldrig.«

I april vendte familien Efsen i øvrigt tilbage til Californien. Med i bagagen var naturligvis den lille hvide panda-hagesmæk.