Mængden af drivhusgasser i Jordens atmosfære bliver ved med at stige. I løbet af 2005 blev der en halv procent mere kuldioxid i vores atmosfære end året før, og det giver øget global opvarmning.
Mængden af drívhusgasser er steget støt de seneste årtier, viser en ny rapport fra FN-organisationen World Meteorological Organisation (WMI).
»Det ser ud til, at det vil fortsætte sådan her et godt stykke ind i fremtiden,« sagde seniorforsker Geir Braathen ifølge BBC, da rapporten fredag blev offentliggjort.
Stigningen i drivhusgasserne skyldes blandt andet, at vi bruger mere olie og kul til opvarmning, transport og industri på verdensplan.
I sidste uge offentliggjorde den britiske regering en rapport, som viste, at drivhuseffekten kan resultere i millioner af flygtninge og en nedgang på 20 procent i verdens økonomi, hvis der ikke gribes ind.
WMO er enig i, at der skal gøres mere for at bremse drivhuseffekten:
»Hver eneste menneske på denne klode burde tænke mere over, hvordan han eller hun er skyld i co2-udslip og prøve at gøre noget ved det,« sagde Geir Braathen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.