Har du det på hylderne, så smid det ud.
Løgismose tilbagekalder Løgismose fynsk æblemost 1L, da der er risiko for skimmelvækst i produktet.
Skimmel gør produktet uegnet som fødevare.
Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Sådan lyder opfordringen fra Fødevarestyrelsen.
Helt konkret gælder det Løgismose fynsk æblemost på én liter med produktionsdatoen 10. juli 2024 og en bedst før dato, der hedder 10. juli 2025.
Produktet er solgt i Netto-butikker i hele landet og har stregkodenummeret 5713507058195.