Det er ikke usandsynligt, at scenerne mellem Drew Barrymore og Justin Long i filmen 'Going the Distance' kommer til at slå lidt ekstra gnister. De to skuespillere har nemlig en fælles fortid, da de har været kærester.
Det er faktisk anden gang, at de to medvirker i samme film. De havde nemlig også begge to en rolle i sidste års komedie 'Han er bare ikke vild med dig'. Her var de dog ikke på skærmen på samme tid, så det bliver første gang, at Drew Barrymore og ekskæresten er med i den samme scene.
Ifølge Variety handler 'Going the Distance' om et kærestepar, som prøver på at få et langdistanceforhold til at fungere. Den instrueres af Nanette Burstein og er skrevet af Geoff LaTulippe.