Af Christina Alfthan, chal@avisen.dk

Når drengen automatisk rækker hånden op hjemme ved spisebordet for at bede om ordet, så er det for meget af det gode. Så er han blevet for institutionaliseret, og så er der brug for at slippe ham fri som dreng, mener Erik Sigsgaard, der forsker i børn og pædagogik.

»Drenge og piger er forskellige, og derfor er det vigtigt, at man lader drenge være drenge, når de er hjemme. De har brug for at være mere fysiske og voldsomme, og hvis man skal behandle drenge og piger retfærdigt, så skal de behandles forskelligt,« forklarer børneforskeren.

Indrettet efter kvinder

Så den disciplin, de lærer i skolen, skal man ikke praktisere i et hjem med drenge.

For institutionerne er i høj grad indrettet efter kvindelige værdier, så for at skabe balance er der brug for modvægt. Og her er det legen og kulturen i hjemmet, der kan gøre en vigtig forskel.

»Børn kan godt navigere i to forskellige regelsæt. Man kan godt tale i munden på hinanden ved spisebordet og afbryde og løbe rundt derhjemme, mens man i skolen venter på sin tur og sidder stille,« mener Erik Sigsgaard.

Han understreger, at det også gælder for piger, men behovet er størst for drengene , fordi det er dem, der har det hårdest med kulturen i institutionerne.

»Hvis man sørger for, at drenge har en fysisk aktiv fritid og andre regler i hjemmet, så kan familien selv skabe den balance, drenge har brug for,« forklarer han.

Men det er ikke nemt at finde inspiration til drengelege, hvis man lige ser bort fra rollespil. For der har generelt ikke været fokus på drengelege som noget enestående. Men det gør bogen Politikens store drengebog noget ved. Den sætter fokus på alt det, man kan lave med drenge i alderen fire til tolv år, og den er skrevet af en far til fem drenge på opfordring fra Politikens Forlag, der godt kunne se, at der var et hul i markedet.

»Jeg har ikke en masse teori, men jeg ved, hvad der har fungeret for mine fem drenge og drengene på vejen.« siger forfatteren, Frank Egholm.