En 15-årig dreng slap fredag eftermiddag fra en vådeskudsulykke med livet i behold, da han sammen med to jævnaldrende kammerater legede med salonriffel.
De tre drenge sad på et værelse i Gørlev på Vestsjælland, da en af de kåde teenagere ville vise, hvordan farens våben fungerede.
- Han finder sin fars nøgler og får åbnet våbenskabet i huset. Det lykkes ham at få samlet den her salonriffel og få sat en patron i, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
- Så står de og famler med våbnet og er helt åbenlyst ikke trænet i det. Og ved et uheld går der så et skud, som rammer den 15-årige i hoften, fortæller han.
Faren var hjemme, da ulykken fandt sted. Men han gik ude i haven og arbejdede.
Skudofferet blev kørt til sygehuset i Slagelse, hvor han blev opereret og fik fjernet kuglen i hoften.
- Han har været heldig. Hans tilstand er stabil, og han er uden for livsfare, siger vagtchefen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.