"Klokken er 11.45 og du er sigtet for bedrageri".
Sådan cirka lød det, da Nordsjællands Politi torsdag blev kaldt ud til Kvickly på Birkedalsvej i Helsingør.
Patruljen måtte afsted, da den 17-årige dreng blev taget i i bogstaveligste forstand at snyde på vægten.
Ifølge døgnrapporten havde drengen blandet slik for ti kroner og printet en prismærkat ud på de ti kroner.
Han stoppede ifølge politiet ikke med at fylde slik i posen, og er nu sigtet for forsøg på bedrageri.