Ingen blev ramt, da der torsdag blev affyret et skud fra en revolver på et stisystem i Brabrand. En 17-årig dreng er mistænkt i sagen og blev torsdag aften anholdt, oplyser Østjyllands Politi.
Skudepisoden foregik omkring klokken 11 torsdag formiddag på et stisystem ved Edwin Rahrs Vej i den nordlige del af Aarhus-forstaden Brabrand.
De nærmere omstændigheder ønsker politiet ikke at oplyse, da man af hensyn til den videre efterforskning indtil videre ønsker at holde sagens oplysninger hemmelige for offentligheden.
Af samme grund bad anklagemyndigheden om lukkede døre, da den 17-årige fredag formiddag blev stillet for en dommer ved Retten i Aarhus. Her krævede anklagemyndigheden drenget varetægtsfængslet.
Drengen er sigtet efter straffelovens bestemmelse om overtrædelse af våbenloven under særligt skærpende omstændigheder, fordi våbnet efter politiets opfattelse var i hans besiddelse på et offentligt sted.
Det regnes også som en særligt skærpende omstændighed i forbindelse med besiddelse af skydevåben, når der er tilhørende ammunition.
Dommeren i Retten i Aarhus valgte i retsmødet at følge anklagemyndighedens begæring om varetægtsfængsling, selv om den 17-årige nægtede sig skyldig i den rejste sigtelse. Drengen er blevet fængslet i foreløbig fire uger.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.