Ulykken ved Hadsund nord for Randers lørdag var tæt på at koste sit fjerde offer, men Nordjyllands Politi kan nu, ifølge pol.dk, meddele, at den fjerde dreng, der havde ligget klemt fast i flere timer, er uden for livsfare.
De tre dræbte drenge er alle, ifølge Radioavisen, 14 år gamle.
Drengene havde fået lov til at låne et militærkøretøj - en såkaldt Unimog - af faren til den ene af drengene. Køretøjet bliver normalt brugt til markarbejde.
Ifølge Radioavisen ser politiet det som en tragisk ulykke, og der vil næppe blive tale om en egentlig politisag.