En 15-årig dreng blev tirsdag aften tæsket med baseballkøller af to jævnaldrende drenge i København.
Overfaldet skete på Ugandavej på Amager ved 21.30-tiden, og drengen måtte efterfølgende syes med syv sting.
Forbikørende biler afbrød overfaldet, men så snart de var væk, tæskede overfaldsmændene igen løs med hver deres baseballkølle af aluminium.
»Drengen siger, at han ikke kender overfaldsmændene, men vi har en lille mistanke om, at det kan være en bytter for en tidligere episode. Den forurettede var for kort tid siden involveret i en voldssag, hvor han ikke var offeret,« siger Tonny Christensen, vicepolitikommissær hos Amager Politi.
Efter overfaldet forsvandt gerningsmændene i hver deres retning. Den ene løb mod Jallerup Allé, mens den anden løb mod Englandsvej. Politiet vil gerne i kontakt med vidner, der har set overfaldet eller drengene.
A) Dansker, cirka 15-16 år, 170
centimenter høj, kraftig af bygning, lidt skægvækst. Iført en sort
trøje af mærket Ecko med hætte, der havde rød kant. Logo på forsiden af
et næsehorn i guld og rød.
B) Dansker, cirka 15-16 år,
170 centimeter høj, spinkel af bygning. Iført blå cowboybukser, hvide
sko, grøn trøje af mærket G-Star med hvid skrift og grøn kant på
bogstaverne.