Måske er han ikke kommet tørskoet i land, men i hvert fald er en otte-årig dreng nu i sikkerhed på landjorden, efter at han i dag drev væk fra land på en isflage.
Drengen havde forvildet sig ud på en isflage og drev fra land ved Tønder. Men han slap altså med forskrækkelsen og blev reddet i land, da politiet blev tilkaldt.
Det er endnu for tidligt at redegøre nærmere for omstændigheder omkring redningsaktionen, fortæller Helle Lundberg fra Politiets kommunikationsafdeling i Syd- og Sønderjyllands Politi.