Torsdag udspillede der sig et hverdagsdrama af de sjældne på Industrivej i Bredebro. Her var der ved middagstid nemlig nærmest panik.
Ifølge JydskeVestkysten fik Brand og Redning i Sønderjylland en melding om, at en skorsten var ved at vælte ned i en bygning.
Det var så en panikreaktion, som kunne modificeres en del. Ifølge indsatsleden var skorstenen tæt på at vælte. Men den var ikke lang nok til, at ramme en bygning.
Ifølge indsatslederen var skorstenen kun cirka otte meter høj. Ikke desto mindre ville den vælte.
Derfor rykkede man ud og sikrede, at skorstenen ikke gjorde skade på den bygning den sad på.
Ifølge JydskeVestkysten så det ikke ud til, at bygningen blev brugt til noget.