En særdeles dramatisk episode udspillede sig torsdag eftermiddag på en afdeling af universitetet i Oslo. Her blev to undervisere stukket ned, tilsyneladende af en elev på stedet. Det skriver VG.
Politiet fik en melding om knivstikkeri klokken 15.23, og da de ankom, var gerningsmanden allerede blevet tilbageholdt.
– Den ene af de tilskadekomne betragter vi som værende i kritisk tilstand og er blevet kørt til Ullevål Sykehus, videre undersøgelser vi vise, om det er en rigtig betegnelse, siger indsatsleder Bjørn Nuland til den norske avis.
Det andet offer slap med lettere stader og blev behandlet hos en kommunal lægevagt.
Der blev fundet to knive på gerningsstedet, som blev beslaglagt. Og den formodede gerningsmand er blevet fragtet til den lokale arrest.