Det var den sværest mulige situation for X Factor-dommer Lina Rafn, da hun fredag aften skulle vælge mellem to af sine unge finalister - den 16-årige Fie Winther og den 17-årige Mathias Chrøis, som fra starten har været bookmakernes favorit.
Lina Rafn fravalgte favoritten Mathias Chrøis, mens hun lod Fie Winther blive i konkurrencen.
- Jeg vælger at tage den artist med videre, som jeg tror på, jeg fortsat kan få til at udvikle sig rigtig meget, derfor sender jeg Mathias hjem, sagde hun.
Fie sang i aftenens liveshow Marie Keys "Landet", som hun ifølge Remee "leverede med en fin inderlighed".
Mathias Chrøis fyrede den af med "Veninder" af Nicklas. Men Thomas Blachman var ikke udpræget begejstret.
- Din figur er tidløs, men så er det, vi skal til at overveje, hvor godt du synger, og så er det satme ud!, sagde Thomas Blachman efterfølgende til Mathias Chrøis.
Det var netop Mathias Chrøis' vokal, der svigtede ham i sidste ende, da han blev fravalgt til fordel for Fie Winther. Hun nu er blandt de syv, der fortsætter frem mod X Factor-finalen.
Newspaq