En 24-årig mand ville ikke finde sig i at blive afvist af en 39-årig kvinde, da de to i weekenden var til julefrokost i Gentofte i Nordsjælland. Det skriver Lokalavisen.dk.
Den unge mand lagde an på kvinden til festen, men hun var ikke interesseret. Derpå trak han en kniv og stak hende i brystet.
Kvinden fik kun overfladiske skrammer. Politiet har alligevel vurderet, at forbrydelsen er så alvorlig, at de har sigtet manden for forsøg på manddrab.