Nicolas Anelka - dyre fodboldben og en beskidt kæft. Supertalentet har endnu en gang trådt i spinaten og bragt sig i uføre.
Hans manglende deltagelse i det franske VM-holds træning bekræfter de rygter, der dagen igennem har svirret om, at han er blevet smidt ud af truppen.
I pausen under Frankrigs nederlag til Mexico skal han angiveligt havde kaldt træner Raymond Domenech for 'ludersøn' foran alle holdkammeraterne.
Og da den 28-årige Chelsea-spiller nægtede at sige undskyld i deres påhør er VM i Sydafrika altså slut for Anelka, der for få år siden bar titlen som verdens dyreste fodboldspiller.
Efter 0-2-nederlaget til Mexico må Frankrig klynge sig til håbet om, at Mexico og Uruguay ikke spiller uafgjort i den sidste gruppekamp.