Lidt af et drama udspillede sig denne mandag eftermiddag i højderne over den britiske by, Carlisle – i mere en 15 timer sad en mand fast på toppen af en 88 meter høj skorsten. Da det endelig lykkedes redningsmandskabet at nå frem til ham, var han afgået ved døden.
I en video fra stedet så det ud som, mandens fod sad klemt mellem metalstigen og toppen af skorstenen, der ikke længere er i brug. Han hang med hovedet nedad, og gav ikke længere livstegn fra sig.
Myndighederne modtog alarmen kl 02.20 (03.20 dansk tid, red.) i nat og har siden kæmpet for at finde en måde, der sikkert kan bringe manden ned på jorden igen. Men forholdene vanskeliggjorde redningsaktionen. Først forsøgte man med en helikopter, men det måtte det forsøg blev afblæst, da man var bekymret for sikkerheden. Både for manden og for redningsmandskabet.
Derfor har forsøgte man at skaffe en speciel-lift i håbet om at få bragt manden i sikkerhed. Men da man endelig nåede frem til ham efter 15 timer, var han død.
Det vides endnu ikke, hvorfor manden kravlede op i toppen af skorstenen, der har stået på stedet siden 1836 og i sin tid var en del af en bomuldsfabrik, der dog i dag er lukket