Hærens fly ankom i dag til Danmark fra Afghanistan. I lastrummet var kisterne med de to dræbte soldater, 26-årige Erik Berre Rolandsen og 28-årige Jimmi Bøgebjerg Petersen.
De to soldater fra Den Kongelige Livgarde blev dræbt af en vejsidebombe den 7. august, da de var på patrulje i et kampkøretøj i den uroprægede Helmand-provinsen. Da en sprængladning ramte deres kampvogn blev yderligere tre soldater såret.
Da flyet landende til formiddag i Roskilde lufthavn med de to faldne soldater, overkonstabel af første grad Erik Berre Rolandsen og overkonstabel Jimmi Bøgebjerg Petersen, blev de modtaget af blandt andre hæren, deres nærmeste pårørende og forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. Det skriver tv2.dk.
De to kister svøbt i Dannebrogsflag blev båret ud af 16 kollegaer i militæruniformer, og i lufthavnens hangar afholdte man en mindeceremoni. Begravelserne finder sted den 18. og 19. i Hvidovre og Korsør.
36 danske soldater har nu mistet livet under den danske mission i Afghanistan.