Den totale antal dræbte canadiske soldater i Afghanistan er nu oppe på 51. Søndag mistede seks soldater livet og flere blev såret, da det køretøj, de kørte i, ramte en mine og eksploderede.
Episoden er den værste, der har ramt Nato-styrken i Afghanistan, i flere måneder.
- Vores tanker går til dem og deres familier, sagde den canadiske premierminister Stephan Harper søndag aften.
Søndag blev også en anden Nato-soldat dræbt og to såret af en vejsidebombe i det sydlige Afghanistan. Nationaliteten af den dræbte soldat er endnu ikke offentliggjort.
En talsmand fra den fælles Nato-styrke, ISAF, oplyser, at ingen civile blev dræbt ved de to hændelser. Ifølge samme talsmand er det formentlig Taleban, der står bag begge angreb.
- Det er netop den taktik, som vi ser Taleban anvende. De kan ikke besejre os ved konventionelle krigshandlinger, og deres taktik er at gemme sig i skyggerne og så slå til, siger talsmand Angela Billings.