Af Sophie Nyborg | sony@avisen.dk

Det, forskerne i foråret frygtede, ser desværre ud til at være sandt. Den såkaldte dræbergople har spredt sig til alle danske farvande og truer nu med at medføre et totalt kollaps af havets økosystem og fiskebestanden.

Det frygter den danske biolog Hans Ulrik Riisgaard fra Marinbiologisk Forskningscenter under Syddansk Universitet, som for nylig har offentliggjort de første videnskabelige artikler fra et forskningsprojekt, der begyndte i april.

Det skal kortlægge, hvor meget den fremmede gople Mnemiopsis leidyi har spredt sig i Danmark.

»Vi så et par stykker første gang her i landet i marts ved Fyn, og nu kan vi desværre konstatere, at dræbergoplen gennem 2007 har spredt sig med rasende fart til alle de indre danske farvande og langt ind i Østersøen,« siger Hans Ulrik Riisgaard.

Guffer fiskeæg

Problemet med goplen er, at den ikke naturligt hører hjemme i vores farvande, men kommer ind med skibe. Ribbegoplen er en trussel for fødekædernes balance, fordi den spiser al den dyreplankton, som mange fiskearter lever af, mens den samtidig også guffer løs af fiskeæg og -larver.

»Der er flere årsager til, at ribbegoplerne nu bliver et massivt problem. Dels er skibstrafikken, der bringer dem med sig fra deres naturlige levested andre steder, blevet hurtigere, dels har overfiskeri og havforureningen svækket hele økosystemet og dels har klimaforandringerne gjort det danske farvand varmere, så den får bedre levevilkår. Og så har den endnu ingen naturlige fjender her,« siger Hans Ulrik Riisgaard.

Navnlig det varmere vintervejr og -vand er et problem.

»De kan ikke klare vand under to grader, men nu ser vi, at de ligger i millionvis som små gopleunger og venter. Og når foråret kommer, frygter jeg en voldsom opblomstring. Og så kan fiskebestanden virkelig få problemer,« siger Hans Ulrik Riisgaard.

Biolog Michael Andersen fra Danmarks Fiskeriforening påpeger, at goplen kun er én af mange såkaldte invasive arter, der er dukket op de seneste par år.

»Man har også set kæmpekrabber for eksempel, og måske er der her i virkeligheden tale om flere forskellige gople-arter. Vi ved faktisk ikke rigtig, hvad vi har at gøre med,« siger han.