Adskillige russiske soldater tog taknemmeligt imod, da civile ukrainere tilbød dem kager og alkohol. Men begge dele var forgiftet, og nu er to soldater døde, mens mange flere er endt på hospitalet.
Episoden, hvor civile ukrainere tog krigen i egen hånd, fandt ifølge Ukraines Efterretningstjeneste sted i byen Izyum nær Kharkiv, hvor soldaterne spiste forgiftede kager.
– Som resultat blev to angribere dræbt, mens 28 er sendt på intensivafdeling. Deres nuværende tilstand kendes ikke, lyder det.
Yderligere 500 russere fra 3. Motoriserede Division er indlagt med alvorlig alkoholforgiftning, hævder tjenesten.
Izyum, der tidligere husede 50.000 indbyggere, er blevet hårdt ramt af den russiske invasion. Skoler er blevet ødelagt og adskillige huse og bygninger ligger i ruiner.
Dette billede, delt af ed ukrainske myndigheder, viser angiveligt en russisk soldat, der drikker whisky. Foto: Defence Intelligence of Ukraine