Borgerne i den sydøstlige del af den nepalesiske hovedstad Katmandu fik lørdag nok. En elefant, der i den seneste måned har trampet 12 mennesker ihjel og såret flere, skulle findes og nedlægges. Så det gjorde de.
Et hold på 15 jægere fandt lørdag elefanten i Sunsari-distriktets jungle, hvor de skød den med et par beroligende sprøjter, skriver AP.
Elefanten har gennem længere tid terroriseret området, hvor den har ødelagt afgrøder og såret folk. Inden den blev lokaliseret af jægerne, har lokale landsbyfolk tidligere forsøgt at skræmme den væk med trommer og brændende fakler om natten.