Det er en 37-årig mand, der sidst på eftermiddagen tirsdag
gik den tunge gang til politiet i København, for at melde sig selv.
Han var efterlyst for mordet på den 42-årige Jan Søskov.
Drabet skete i et drukmiljø natten til mandag. De to mænd
kom op at slås i en lejlighed nær drabsstedet, men blev smidt ud. Slåskampen
fortsatte imidlertid ude på gaden. Drabet skete på Mozarts Plads i
sydhavnskvateret.
Den 42-årige Jan Søskov blev dræbt med et enkelt knivstik i hjertet.
Det var en tilfældigt forbipasserende, der
omkring klokken et natten til mandag fandt ham liggende blødende og
livløs på gaden.