DR kan bare det med dokumentarer. I hvert fald hvis man skal tro Pris Italia juryen. De belønnede nemlig Danmarks Radio med hele to priser for henholdsvis bedste tv- og radiodokumentar.
I kategorien bedste tv-dokumentar gik prisen til Tom Heinemanns dokumentar: ”Når tilbud dræber,” der handler om forholdene for de indiske bomulds- og tekstilarbejdere, der producerer tøj til det vestlige marked.
”Bomben i Bagdad,” modtog prisen for bedste radiodokumentar. Dokumentaren er lavet af Torben Paaske og Ulla Kristensen og handler om FN-diplomaten Henrik Kolstrup, der fik ødelagt sin karriere på grand af en selvmordsbomber.