DR har deres helt egen måde at håndtere sexisme og #meetoo. Nu melder endnu en radiovært sig ind i debatten med noget, der vist nok er en joke – og som involverer prins Christian.
Prins Christian fylder 15 år i dag, og det er anledningen til værten, Christian Bondes, opslag på Twitter:
”I dag er Prins Christian blevet gammel nok til at Jeppe Kofod godt kunne bolle ham. Stort tillykke”, skriver Christian Bonde i sit opslag med hentydning til udenrigsminister Jeppe Kofods 12 år gamle sag, hvor han havde sex med en 15-årige pige.
Opslaget er blevet livligt kommenteret. Christian Bondes kolleger på DR prøver at være ironisk morsomme, men stort set alle andre tager voldsomt afstand på ”joken”.
”Niveauet for DR medarbejdere når bunden”, lyder en af de pænere kommentarer.
Ekstra Bladet har forsøgt at få Christian Bonde, der er vært på programmet ”Curlingklubben” til at uddybe, men det er ikke lykkedes.
Til gengæld forklarer han sig på et andet socialt medie, nemlig Instagram:
”Så kører vi (igen): Til dem der er interesserede, så tweetede jeg en joke i dag. Som det er med jokes, så er der nogle der synes de er sjove og nogle der ikke synes de er sjove. Det burde jo ligesom være slutningen på historien, for hvis man synes noget ikke er sjovt, så kan man jo bare fortsætte sin dag, lyder det blandt andet fra Christian Bonde, der slutter sit opslag således:
”For at klarificere: Jeg gør ikke grin med hverken folk der er blevet sexkrænket eller Prinsen. Jeg gør grin med Jeppe Kofod.
Herunder Christian Bondes Tweet: