Med sin nye serie 1800-tallet på vrangen forsøger DR2 s Liv Thomsen med moralsk og nedladende bedrevidenhed at pille forgyldningen af den romantiske kulturperiode i Danmark.
Vi skal endelig ikke tro, at periodens kunstnere og skønånder var hævet over dagliglivets snavs og smålighed. På få nær var de liderlige, forfængelige, indbildske og magtsyge nikkedukker, som nød godt af diktatoren Frederik VI s korrupte embedsmandsvælde og klassesamfund.
I seriens seneste afsnit er nationalklenodiet H.C.Andersen blevet udstillet i al sin ynkelighed: Han var i virkeligheden en seksuelt frustreret sølle onanist, som ikke vidste, om han var til kvinder eller mænd. Liv Thomsen påstår, at HCA-forskerne giver hans fynske barndom skylden herfor. Det er lige før, at Liv Thomsen slår 1970¿ernes ideologikritik med flere længder, når hun med veloplagt ironi skøjter hen over 1800-tallets betydningfulde periode i dansk kulturhistorie, flot illustreret med et righoldigt billedmateriale fra DR s arkiver.