1. maj får DR s P1 en konkurrent. Den internetbaserede radio Den2Radio tager kampen op mod P1. Radioen drives af en række tidligere DR-ansate, der er bekymrede over udviklingen på det kulturelle område i Danmark.
Radiokanalen har desuden en støttekommité af filmfolk, forfattere og politikere som Ida Auken, Morten Arnfred og Bent Fabricius Bjerre. Og ifølge medieforsker Per Jauert, har radiokanalen gode chancer for at vinde nogle af P1s kernelyttere.
- Vurderet ud fra hjemmesidens oplysninger om formål, programprofil og ikke mindst støttekomiteens medlemmer, er det nærliggende at antage, at Den2Radio sigter mod at videreføre væsentlige dele af den DR P1-tradition, som er blevet reduceret markant gennem de seneste måneders besparelser og omlægninger på DR, siger Per Jauert til Mediawatch.dk