Ifølge kvinden Shirley Dieu kunne Dr. Phil ikke holde fingrene for sig selv og ragede hende på det ene bryst, efter at hun var blevet tvunget til at se på en nøgen mand som en del af noget terapi.
Nu har kvinden sagsøgt den kendte tv-vært og kræver en erstatning. Det skriver huffingtonpost.com.
Shirley Dieu fik hjælp af Dr. Phil tilbage i 2007, fordi hun havde nogle problemer, men kvinden påstår, at tv-værten har hjernevasket hende og løjet over for hende.
Dr. Phil har nemlig ikke længere lov til at praktisere efter californisk lov, men har alligevel udgivet sig for at være en rigtig læge, mener kvinden, der nu kræver store summer i erstatning.
Theresa Corigliano, der er talskvinde for Dr. Phil, vil ikke kommentere på anklagen.