Formålet var at spare. Men nedskæringerne på sporten komme til at koste DR dyrt. Det kan nemlig betyde, at stationen bliver ekskluderet fra Eurovision Broadcasting Union (EBU), der er samarbejdsorganisation, som består af Europæiske public service-stationer. Den sikrer i dag, at DR kan få billeder fra udlandet - blandt andet fra Melodi Grand Prix. Det skriver Politiken.
- Hvis DR vælger at fjerne sporten fra deres sendeflade, vil de sandsynligvis ikke længere være med i EBU, siger EBU-direktør Bjørn Erichsen.
EBUs medlemmer skal nemlig sende mindst 200 timers sport årligt, hvilket DR med sit salg af transmissionsrettigheder, ikke længere kan leve op til.
Mediedirektør i DR, Lars Grarup, er dog ikke bekymret. Han siger, at EBU har gjort det klart over for ham, at det ikke er på tale, at DR bliver smidt ud af det fine selskab.