To journalister fra DR skal betale 6000 kroner hver for at købe krysantemumbomber i forbindelse med et tv-program, der handlede om køb af ulovligt fyrværkeri, skriver nordjyske.dk. Da dommerne i Østre Landsret skulle afveje hensynet til mediernes nyhedsformidling i forhold til det strafbare i at købe ulovligt fyrværkeri, fandt de hensynet til nyhedsformidlingen mindre vigtigt end den strafbare handling.
De tiltalte har selvstændigt planlagt og udført en strafbar handling, og der skal tungtvejende grunde til at anse handlingen for straffri , skriver dommerne i afgørelsen.