DR-programmet 21 Søndag påstod for få uger siden, at den ammunition, dansk politi bruger, var ?unødvendig livsfarlig? og årsag til, at flere psykisk syge ikke kun var blevet såret af politiskud, men desværre døde af det.
Udsendelsens påstande var ikke bare forkerte, men bevidst fordrejede. Der findes ingen dokumentation for, at de danske projektiler er mere ?dræbende? end nødvendigt, og intet taler for, at de, der er blevet dræbt af dansk politi, ikke ville være døde, hvis de var ramt af en anden type ammunition.
Også en anden af 21 Søndags store ?afsløringer? er nu faldet til jorden. Danmarks Radio påstod i juni, at adoptionsbørn fra Indien kunne være ofre for kidnapninger eller menneskehandel. Blandt andet havde en indisk far oplevet, at to børn, han midlertidigt havde afleveret på et børnehjem, mod hans vilje var blevet bortadopteret til Danmark.
Nu har en undersøgelse vist, at der ikke var hold i Danmarks Radios grove påstande. Den indiske far havde sagt ja til at hans børn skulle bortadopteres. Alle procedurer i alle adoptionssager var overholdt, og DRs antydning af, at der skulle være foregået lyssky økonomiske transaktioner, var også grundløse.
Men det er ikke det værste, slet ikke - værst er det, at Danmarks Radio ikke endnu hverken har beklaget eller undskyldt sine fejl, endsige nævnt, at de grove påstande var grundløse.