Det lignede en scene fra Mellemøsten, men den udspillede sig midt i København.
Fotografer og journalister fra Danmarks Radio blev sent torsdag aften angrebet
med brændende molotov-cocktails og flasker, da de ville filme på Blågårds Plads på Nørrebro. Sagen anmeldes nu til politiet, oplyser Bt.dk.
- Vi blev angrebet af 8-10 fra indvandrermiljøet, og
medarbejderne måtte flygte. Hvis de var blevet ramt, havde de risikeret
alvorlige brandsårsskader, siger programschef Henrik Keith Hansen til B.T.
- Det er grotesk,
at det er så farligt for os at arbejde på Nørrebro, og vi må nu alvorligt
overveje, om vi fortsat kan arbejde visse steder på Nørrebro, eller om vi skal
arbejde under beskyttelse af bodyguard, siger han.