Opdatering: DR afviser nu over for B.T., at der er en dokumentar på vej om Katherine Diez.
Den opfattelse fik man, da Ekstra Bladets Nikita Klæstrup i podcasten “Bare mellem os” fortalte at hun var kommet i besiddelse af en invitation til Diez’ bogreception på den nok så omtalte bog “I egen barm”.
Receptionen fandt sted onsdag og i indbydelsen blev Katherine Diez ifølge Nikita Klæstrup nødt at gøre opmærksom på, at gæsterne skulle være klar over, at der ville være et tv-hold fra DR til stede i forbindelse med receptionen.
- Jeg stoler på det her hold med hele mit hjerte. Vi er blevet gode venner, og de er gode og søde og meget etiske mennesker, som vil hjælpe mig med at fortælle min historie “unlike the hideous tabloids out there” (i modsætning til de forfærdelige tabloid-medier derude, red), lyder den ordrette formulering ifølge Nikita Klæstrup.