Den nye chefredaktion i Danmarks Radio skal stå i spidsen for et mere enkelt DR, der over de næste fire år vil kaste flere penge efter blandt andet en ny børnekanal.
Det sagde DR?s generaldirektør Kenneth Plummer onsdag.
»En af DR?s prioriteringer bliver mere fokus på børne-tv, og derfor vil vi åbne en børnekanal. Om dagen vil der være børne-tv, mens der om aftenen vil blive vist programmer om historie,« sagde Kenneth Plummer.
Kanalen er under forbederelse, og derfor ved DR endnu ikke, hvad kanalen skal hedde eller præcis hvilken slags programmer, der skal vises. Men ifølge DR bliver det formentlig en blanding af egenproduktion og udenlandske programmer.
Kanalen søsættes i 2008 og bliver en del af det digitale sendenet, som man med en gammeldags stueantenne ikke kan nå.
Mere børnetv kommer der dog allerede fra 1. januar, hvor morgentv stopper på grund af for dårligere seertal. Herefter vil DR?s morgenflade blive fyldt ud med børnetv.
Mens morgentv lukker bliver nyhederne om aftenen styrket med flere penge over de næste år.