Dortmunds træner Jürgen Röber er træt af slendrian og stopper som træner i Dortmund efter blot otte kampe. Dortmund tabte i weekenden 2-0 til Bochum, og Ruhr-klubben har nu tabt seks af de seneste syv kampe. Det er for meget af det gode for Jürgen Röber, der tog sit tøj og gik og inden han forlod stuen, nåede han at aflevere følgende bredside til spillerne.
»Efter nederlaget til Bochum har jeg konstateret, at ikke alle på holdet har forstået situationens alvor,« lød det med henvisning til, at Dortmund er et point over nedrykningsstregen.