Borussia Dortmund var foran 2-0 ude mod Werder Bremen, men smed føringen og endte med at spille 2-2 i den tyske Bundesliga.
Dermed tabte Dortmund et stort skridt i kampen om mesterskabet, efter at Bayern München tidligere lørdag vandt med 3-1 hjemme over Hannover 96.
Lige nu topper Bayern München ligaen med 74 point efter 32 kampe, mens Dortmund har fire point færre inden de to sidste spillerunder.
Dortmund, som havde Thomas Delaney med i startopstillingen, kom bedst fra start i lørdagens opgør.
Efter seks minutters spil tog Dortmund offensivspiller Christian Pulisic en flot solotur og bragte udeholdet foran 1-0.
Føringen blev fordoblet af Dortmund-angriberen Paco Alcácer, som fire minutter før pausen på smukkeste vis bankede et frispark i nettet.
Werder Bremen havde dog ikke givet op, og efter en times spil blev Kevin Möhwald og veteranangriberen Claudio Pizarro sendt på banen i en dobbeltudskiftning.
Og den gav bonus.
Først reducerede Möhwald til 1-2 efter 70 minutter med et skud, der gik imellem benene på Dortmund-keeperen Roman Bürki.
Fem minutter senere var Pizarro på plads til at hamre 2-2-udligningen i nettet efter et koks i Dortmund-forsvaret.
Jacob Bruun Larsen blev skiftet ind for Dortmund efter 82 minutter, mens Delaney minuttet efter blev skiftet ud.
Ændringerne hjalp ikke noget, og det hele endte med en pointdeling.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.