Doping fælder russisk OL-cykelrytter
Den russiske kvindelige banecykelrytter Victoria Baranova er blevet testet positiv for doping.

En dopingtest, som blev taget umiddelbart før, de olympiske lege startede i London, har nu afsløret, at den russiske kvindelige banecykelrytter Victoria Baranova har benyttet sig af ulovlige midler.

Victoria Baranova har indrømmet, at hun har brugt doping, og er blevet sendt hjem, oplyser talsmand for det internationale cykelforbund, UCI, Enrico Carpani til Reuters.

/ritzau/