Den amerikanske sprinterdronning Maris Jones er blevet forgudet og forgyldt for hendes lynhurtige antrit på atletikbanen.
Ved OL i Sydney vandt hun tre guldmedaljer og fik to andre medaljer af lavere karat - men nu står hun til at miste det hele. Fredag oplyste kilder i det amerikanske retsvæsen, at hun formentlig vil erklære sig skyldig i brug af doping før legene i Sydney.
Hun har ifølge de internationale bureauer forklaret, at hun fik dopingmidlerne fra september 2000 til juli 2001. Men det var først i 2003, at hun fandt ud af, hvad det var hun indtog. Indtil da havde hun blot troet, at hun droppede sig med kosttilskud.
Nu indstiller hun sin karriere og grædende undskyldte hun overfor fans og presse:
- Det er med en stor følelse af skam, at jeg står foran jer her for at sige, at jeg har forrådt jeres tillid, sagde Jones.
Efterspillet bliver formentlig, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) vil tage alle OL-medaljer fra hende. Derudover vil hun også få en straf af det amerikanske retsvæsen.