Den italienske cykelrytter Davide Rebellin skal inden længe aflevere sin OL-sølvmedalje - halvandet år efter han fik hængt den om halsen ved OL i Beijing i 2008.
At den 37-årige stjernerytter først bliver fældet så lang tid efter præmieoverrækkelsen i Kina, skyldes nyudviklede testmetoder, som først skulle tages i brug, skriver sporten.dk.
I stedet bliver medaljen lagt i hånden på Bjarne Riss' stjernerytter Fabian Cancellara, der dermed kan sende bronzemedaljen videre til russeren Alexandre Kolobnev.
Davide Rebellin blev i foråret knaldet for brug af bloddopingmidlet CERA, og det er på baggrund af den sag, at beslutningen er blevet taget. Det meddeler den italienske olympiske komité.